Workshop om støttesystemklienter

På baggrund af en stor interesse for brugen af klienter i forbindelse med støttesystemerne afholder KOMBIT nu en workshop udelukkende med fokus på disse klienter.

OBS - Projektet Støttesystemerne tilpasser og simplificerer integrationsmodeller for fagsystemers brug af Støttesystemerne, hvorfor nedenstående nyhed er opdateret - læs seneste nyhed på området fagsystemers brug af Støttesystemerne her.

KOMBIT afholdt d. 17-18. april reviewmøder om kravmaterialet til de fælleskommunale støttesystemer (som du kan læse mere om her). På reviewmøderne var der bl.a. stor interesse for brugen af klienter ifm.
støttesystemerne. Det blev derfor aftalt, at afholde endnu en workshop – denne gang udelukkende med fokus på klienterne.

Støttesystemklienterne skal understøtte det nuværende og fremtidige it-landskab i kommunerne, hvor fag- og støttesystemer vil blive udviklet i forskellige teknologier og afviklet i forskellige driftsmiljøer hos forskellige leverandører. Et sådan landskab kan give udfordringer med hensyn til det samlede og entydige ansvar for afvikling af løsninger på tværs af de distribuerede systemer.

Samtidig tilstræbes det at undgå en for tæt kobling mellem fagsystemer og støttesystemer, og i den forbindelse er en enkel og effektiv integration imellem fag- og støttesystemer nødvendig. Til dette formål introduceres støttesystemklienten. Du kan læse uddybende materiale om støttesystemklienten her.

Workshoppen er en mulighed for, at leverandørerne og KOMBIT sammen kan vende eventuelle udfordringer i forbindelse med støttesystemsklienterne, og leverandørerne har samtidig mulighed for at bidrage med anbefalinger til det videre arbejde med kravspecifikationerne.

Tid, sted og tilmelding

Mødet finder sted tirsdag d. 7. maj kl. 13.00-16.00 hos KL på Weidekampsgade 10, 2300 København S.

Hver leverandør har mulighed for at tilmelde to personer til workshoppen. Tilmelding sker via dette link. Tilmeldingsfristen er d. 3. maj kl. 15.00.

Vi ser frem til en god og konstruktiv dialog om støttesystemklienterne!

 

Kontakt

Chefkonsulent / Projektleder
3334 9438